Information
Lemvig
Marina er beliggende ca. 1 sømil nord for Lemvig by. Der er plads til ca.
150 fastliggere ved 3 rækker pontonbroer.
Om
sommeren benyttes marinaen, der er med i Frihavnsordningen, af mange
gæstesejlere, der vil besøge Lemvig, men som foretrækker at ligge et mere
roligt sted end i Fiskerihavnen, hvor man også kan overnatte.
Der
er knap 2 km
at gå ind til byen, og "PLANETSTIEN"
fører ind til centrum.
Planetstien består af en
række planeter, hvor målestokken er 1:1 milliard. Den første planet,
Saturn, møder man lige vest for Lemvig Roklub, hvor adgangsvejen til
roklubben møder Strandvejen. Følger man planetstien
ind til byen møder man de øvrige planeter frem til solen, der står i
svinget i Vesterbjerg, hvor der i øvrigt er en
god udsigt over Lem Vig. Når man går med normal hastighed svarer det til
ca. 3 gange lysets hastighed i planetstiens
målestok. Tilsvarende flytter jorden sig i sin bane om solen ca. 2,5 m i døgnet.
På
turen kommer man forbi Museet for Religiøs Kunst, der foruden en fast Bodil
Kaalund udstilling viser skiftende udstillinger af anerkendte kunstnere,
ligesom man i Vesterbjerg kommer forbi Lemvig
Museum, der bl.a. rummer Thøger Larsens arbejdsværelse, et lille stjernerum samt tegneren Gantriis'
arbejdsværelse (kendt fra Livets gang i Lidenlund).
Mange
sejler ind til Fiskerihavnen og handler, idet man her kan ligge helt tæt på
gågade og forretninger.
Der
er toiletter og gratis bad ved sejlklubben. Skal man have lidt til ganen,
er der 100 m
til campingpladsens butik.
Ved
feriecentret lige ved havnen er der en legeplads for de mindste. Byens
badestrand er beliggende lige nord for havnen.
På
og omkring havnen findes:
- Restaurant
- Havneknejpe
- Vaskemaskine
- Legeplads
- Minigolf
- Grillplads
med grill
- Toiletter
og bad
- Kran
- Mastekran
- Slæbested
- Wcloud -
Trådløst internet – afgiftsbelagt
Diesel
kan tankes i Fiskerihavnen ved udstyrsbutikken "Fiskernes Indkøbsforening",
der er placeret på Mathildes Kaj.
Alle
3 pontonbroer har fået fornyet el-anlægget i 2002 med CEE-stik.
Ved
honnørkajen er placeret anlæg for tømning af toilettanke.
Ved
honnørkajen er i 2005 opstillet en kran, der kan løfte både op til 10 tons.
Gæstetoiletterne
er i foråret 2010 renoveret og ændret til 4 familierum.
Ved
vestgavlen på Lemvig Sejklubs
klubhus er placeret miljøstation, hvor affald, spildolie o.s.v. kan afleveres.
Lemvig
Marina er ejet af Lemvig Kommune, men administreres af Lemvig Sejlklub.
Skal
du have repareret noget på båden, så prøv at klikke på telefonen øverst på
siden. Her ligger bl.a. en række telefonnumre på sejlmager, motorværksted
og værft i området.
Hvis
du gerne vil have en plads i marinaen, så se under Ansøgning om plads.
Her
finder du en blanket, der skal udfyldes. Man behøver ikke at være medlem af
sejlklubben for at have en plads i Marinaen!
Juni
2010 / Knud Kristian Wrist